Vi har sagt velkommen til gæster fra hele verden og vi vil elske at sige velkommen til jer – desværre taler vi kun engelsk, så bær over med os, hvis vi kommer til at bruge Google Translate.
Et roligt sted til afslapning og som base for udforskningBrug for afslapning og at komme langt væk fra bylivet? Eller et familieeventyr med børnene? Måske et unikt sted til en rund fødselsdag? The Lighthouse Keeper’s Cottage er et lyst og hyggeligt sted, smukt placeret på et næs med hav på tre sider – der er endda udsigt til en slotsruin fra køkkenvinduet! Bæredygtighed og tilgængelighed stod øverst på vores liste, da vi indrettede og møblerede huset og vi er rigtigt stolte af den guldmedalje, vi har fået for grøn turisme. Booking |
Alt hvad der skal være i et hjem væk hjemmefraThe Lighthouse Keeper’s Cottage har plads til op til seks personer fordelt på tre soveværelser. Og hunde er også velkomne.
*Vi ligger helt ude på landet, så der er ingen garanti for, at wifi’en altid virker – men indtil nu har den fungeret upåklageligt. |
Hvad siger vores gæster om os?“Huset er super! Lyst og luftigt og stadig rigtigt hyggeligt” “Vi vandrede næsset rundt langs kysten og kom tilbage til et dejligt varmt hus” “Vi så masser af dyreliv og fyrtårne!” “Drengene nød hvert et øjeblik” “Masser af plads for alle til at slappe mest muligt af” “Super møbleret og udrustet (vi var især begejstret for udvalget af bøger mv.)” |
Caithness er en af Skotlands gemte perlerHvis jeres mål er at udforske Skotlands “North Coast 500” i stedet for bare at suse fra den ene ende til den anden, så er dette lidt ukendte hjørne af Skotland sagen for jer. Vi kan byde på slotte i ruiner, skønne strande samt mystiske jernalder “brochs” (runde fort-ruiner) og ”barrows” (gravhøje). Besøg Queen Elisabeths Castle of Mey, som nu er et foretrukkent sted for King Charles III. Eller tag på en rundvisning og smagning på et af vore whisky-destillerier. |
Udflugter og eventyrPrøv en dagsudflugt til Orkney eller tag på en bådtur for at se sæler, spækhuggere og lunder. Familier med mindre børn synes ofte om at besøge fe-dalen (Fairy Glen) ved Latheron og besøgs-gårdene der, hvor dyrene gerne vil klappes og hilses på. Større børn kan prøve surfing eller body boarding. |
BæredygtighedVi har fået en guldmedalje for grøn turisme! Alt sengetøj og håndklæder er af organisk bomuld – det gælder sågar også vores hunde-tæpper. Alle rengøringsmidler er økologisk mærkede. De små Highland lækkerier, vi sætter frem, er fra lokale forretninger og såvel kunsten på væggene som puder og lampeskærme er lavet af lokale kunstnere. Vi har ikke nogen ladestander til el-biler – men vi kan hjælpe med opladning i en nødsituation. |
InklusionVi vil rigtig gerne dele dette skønne sted med alle og enhver; vi siger velkommen til LGBT+ og alle familietyper. Huset er også et fint sted at besøge for dem, som hjemme-underviser børn. Vi taler desværre kun engelsk, men man kan komme langt med Google Translate. |
Allergier mv.Vores velkomst-kurv kan bestilles i flere varianter: Vælg mellem vegansk / fri for mejeriprodukter / glutenfri / fri før nødder når I bestiller. |
Medlemskaber og præmierVi er stolte af vore præmier og medlemskaber:
Medlem af:
|
Find vej hertilIndtast postnummer KW1 4QT i navigations-systemet og kør, indtil I er ved fyrtårnet! Ja, vi er LANGT nordpå – omkring to en halv times kørsel fra Inverness. Inverness kan nås med indenrigsfly fra mange britiske lufthavne eller I kan tage toget til Inverness eller Wick. Vi ligger på den østlige etape af North Coast 500 og stedet er en perfekt base for en udflugt til Orkney. |
Priser og reservationerBook familie- eller gruppeophold online fra 450 GBP for tre overnatninger og op til 1200 GBP for en uge. Vi holder åbent hele året og både ankomst og afrejse kan være på alle ugedage så længe der er plads. Kortere ophold: Ring til Ben på +44 7771 702089 hvis I ønsker at bestille et ”pitstop”: to overnatninger for 2 personer for 250 GBP. |